Til forsiden

Købsproces

 

  

1

Når du henvender dig til DAN-CORN, sættes du i forbindelse med vor konsulent i dit distrikt, så I kan aftale et møde, hvor I sammen kan besigtige det område, hvor siloprojektet ønskes opstillet. Som kunde har du haft mulighed for at tænke over projektet i længere tid end vores projektkonsulent, og det er en vigtig proces at I får udvekslet tanker og erfaring.

    

2


Løsningsmodeller skitseres på stedet og relevante mål foretages – bl.a. afstande til skel, eksisterende bygninger, indvendige spær, placering af forsiloer, m.v. Nu gennemgår I skitserne og løsningsmodellerne ved køkkenbordet, og vi giver dig en gennemgang af de relevante produkter, der vil opfylde dit behov. Det er vigtigt at der vælges en løsning, som er sikret ud i fremtiden for en evt. udbygning. Vi gennemgår regelsæt fra diverse myndigheder, hvilke tilladelser der skal indhentes, og krav der skal opfyldes for at et byggeri kan gå i gang. Herefter aftales, hvornår vi kan have et projektforslag klar til dig. 
 

3


Vi fremsender, som aftalt ved første møde, et projektforslag med skitser. Efterfølgende aftales nyt møde for gennemgang af fremsendt projektforslag. Sammen finjusterer vi projektforslaget, så du har mulighed for at erhverve præcis den løsning, der er optimal for dig og dit landbrug. Og vi stiller vores ekspertise til rådighed for alle dine spørgsmål og overvejelser.

 

4


Når vi er blevet enige om løsningen, og ordre indgås, sendes det endelige skitseprojekt videre til vores Projekt Tekniske Afdeling (PTA) hvor du vil få en fast tilknyttet person til at styre dit projekt. Når de endelige projekttegninger ligger klar, sendes hele projektet til godkendelse hos dig. Det er vigtigt, at vi er enige om udformningen af projektet, og at alt er gennemgået ned i mindste detalje. Til sidst samles alle tegninger, manualer m.v. i en kundemappe, som du får tilsendt. 

 

5


Næste fase er ansøgning om byggetilladelse, der skal indsendes til myndighederne. En opgave som vore medarbejdere i PTA kan være behjælpelig med, hvis det ønskes. Intet spadestik kan foretages før de officielle tilladelser er stemplet og underskrevet. Det er derfor vigtigt at ansøgningen til myndighederne afleveres så tidligt som muligt og senest lige efter indgåelse af ordre, da det erfaringsmæssigt er vanskeligt at tidsfastsætte behandlingen af byggeansøgninger. Mens myndighedsbehandlingen foregår, vil det være en god ide at få alle aftaler med entreprenør, elektriker m.v. på plads.

  

6


Når fundamentet er støbt og eventuelle andre bygninger er gjort klar til at DANCORN kan montere, sættes montageholdet i gang – og tingene begynder virkeligt at tage form. Ved større projekter bør der være regelmæssige byggemøder med repræsentanter fra både DAN-CORN, bygherre og andre leverandører – så vi er sikre på at processen glider som den skal – med muligheden for at løse eventuelle problemer inden de udvikler sig.

 

7


Inden vore montagehold forlader pladsen, går de deres arbejde igennem sammen med dig. Efterfølgende vil en medarbejder fra DAN-CORN kontakte dig for at foretage siloafleveringen. Den fremsendte kundemappe gennemgås for at sikre, at den indeholder alle relevante dokumenter. Når elektrikeren har afsluttet el-installationen, sat strøm til anlægget og udført test af omløbsretning m.m. vil der evt. være behov for, at en medarbejder fra DANCORN, elektrikeren, evt. tavlebygger og du mødes – så maskinopstart og afprøvning kan foregå ordentligt, og vi er sikre på, at alt virker som det skal.

 

8


Inden vore montagehold forlader pladsen, går de deres arbejde igennem sammen med dig. Efterfølgende vil en medarbejder fra DAN-CORN kontakte dig for at foretage siloafleveringen. Den fremsendte kundemappe gennemgås for at sikre, at den indeholder alle relevante dokumenter. Når elektrikeren har afsluttet el-installationen, sat strøm til anlægget og udført test af omløbsretning m.m. vil der evt. være behov for, at en medarbejder fra DANCORN, elektrikeren, evt. tavlebygger og du mødes – så maskinopstart og afprøvning kan foregå ordentligt, og vi er sikre på, at alt virker som det skal.

 

Købsproces
DAN-CORN giver dig
Kundeudtalelser

 

Dan-Corn i Vesteuropa
 
   

Dan-Corn har igennem mange år været en væsentlig spiller på det udenlandske marked.
Læs mere

 
Projektleder og problemknuser
 
   

Projektlederen har en meget central rolle i Dan-Corns opbygning
Læs mere

 
Dan-Corn i Østeuropa
 
   

Dan-Corn A/S er ved at få en god fod indenfor på det østeuropæiske marked
Læs mere

 
DAN-CORN A/S
Mimersvej 5 · DK-8722 Hedensted
Tel +45 75 68 53 11 · Fax +45 75 68 54 70
post@dancorn.com · www.dancorn.com