Til forsiden

Salgs-og leveringsbetingelser

Dan-Corn A/S Salgs-, betalings- og leveringsbetingelser

Nedenstående salgs-, betalings- og leveringsbetingelser finder anvendelse mellem køber og sælger i det omfang disse ikke fraviges ved en skriftlig aftale mellem parterne.

1. Tilbud
Alle tilbud er fritblivende, med mindre andet er anført. De i tilbudet anførte leveringstider gælder med forbehold for ændringer i leveringstiden fra Dan-Corn A/S’ leverandør og for mellemsalg.
Tilbudet bortfalder, hvis det ikke accepteres af kunden inden 30 dage.

2. Ordre
Enhver ordre er at anse som et tilbud fra købers side og forudsætter ordrebekræftelse fra Dan-Corn A/S.
Eventuelle indsigelser vedrørende uoverensstemmelser i ordrebekræftelsen må være Dan-Corn A/S i hænde senest 8 dage efter modtagelsen af ordrebekræftelsen.

3. Leveringsomfang
Leverancen omfatter kun de i tilbudet, respektive ordrebekræftelsen, udtrykkeligt specificerede angivelser, herunder udstyr samt eventuelle ydelser til senere levering. Alle motorer startes direkte med mindre andet er beskrevet.

4. Priser
Nævnte priser er i danske kroner eller anden valuta ekskl. moms og er angivet som faste priser. Dog er Dan-Corn A/S berettiget til at regulere priserne som følge af ændringer i told, skatter, valutakurser, afgifter o.lign., som finder sted på leveringstidspunktet. Tilsvarende gælder for ekstraordinære stigninger i råmaterialer på grund af ude fra kommende begivenheder, der ikke kunne forudses ved aftalens indgåelse.

5. Kataloger, prislister mv.
Kataloger, prislister, betjeningsvejledninger mv. anses alene som opfordring til at ønske tilbud. Dette med hensyn til priser, tekniske beskrivelser, data m.m., og er således uforpligtende for sælger. Køber opfordres derfor til at forhøre sig om eventuelle ændringer i forbindelse med aftaleindgåelsen.

6. Forsendelse
Når intet andet er aftalt, er prisen baseret på forsendelse ab fabrik. Såfremt Dan-Corn A/S skal forestå forsendelsen, efter købers valg, debiteres køber alle fragtomkostninger. Aflæsning af lastbiler med udstyr foretages af køber eller han stiller materiel for aflæsning til rådighed for chauffør.

7. Levering
Køber er ved for sen levering kun berettiget til at hæve handlen, hvis forsinkelsen andrager mere end 15 dage udover aftalt leveringstid. Det er desuden en betingelse, at køber reklamerer omgående, når leveringstiden er overskredet.
Det er en betingelse for at kræve erstatning, at Dan-Corn A/S allerede på ordrebekræftelsestidspunktet har haft kendskab til, at leveringstiden ikke kunne overholdes. Dan-Corn A/S påtager sig intet ansvar for indirekte tab forårsaget af for sen levering.

8. Force majeure
Enhver leverance er endvidere med forbehold for forsinkelse som følge af strejke, lock out, krig, mobilisering, beslaglæggelse, valutarestriktioner, transporthindringer, brand, oprør og uroligheder, forsinkelse eller mangelfulde leverancer fra underleverandører på trods af rettidig og korrekt bestilling fra Dan-Corn A/S´ side eller andre årsager uden for Dan-Corn A/S’ kontrol.
Omstændigheder, som nævnt, der var indtruffet inden aftalens indgåelse, medfører kun ansvarsfrihed, såfremt deres opfyldelse ikke kunne forudses på aftaletidspunktet.

9. Ejendomsret
Sælger bevarer ejendomsretten til det solgte, indtil hele købesummen med tillæg af alle påløbne omkostninger og renter er betalt.

10. Indbytning
Ved indbyttet brugt materiel overgår risikoen først til Dan-Corn A/S ved materiellets fysiske overlevering. Det påhviler ejeren at aflevere det brugte materiel i samme stand, som det forefandtes på dagen for handlens indgåelse. Vedligeholdelses- og eventuelle reparationsomkostninger indtil levering, afholdes således af ejeren. Såfremt der i indbyttet materiel forefindes restgæld, påhviler det ejeren at betale ydelser, der er forfaldne til betaling, inden leveringen til Dan-Corn A/S.

11. Betaling
Såfremt intet andet er aftalt er betalingsbetingelserne netto kontant ved varens modtagelse. Køber har ikke ret til at tilbageholde betaling på grundlag af modkrav af nogen som helst art. Ved afbetalingssalg oprettes ved levering en købekontrakt med ejendomsforbehold. Sker betaling ikke rettidigt påløber rente med 2,0 % for hver påbegyndt måned.

12. Afhjælpning og ansvarsbegrænsninger
Såfremt der konstateres mangler, vedr. det solgte, inden for 12 mdr., efter ibrugtagning, maksimalt 18 mdr. efter levering (ved normal landbrugsdrift) er sælger forpligtet og berettiget til at foretage afhjælpning hurtigst muligt. Bestemmelsen er betinget af, at Dan-Corn A/S’ garantibestemmelser og service er overholdt.

13. Returvarer
Varer tages kun retur dersom denne returneres inden 30 dage fra kundens modtagelse og kun efter forudgående aftale samt med oplysninger om fakturanummer.
Returvarer skal returneres fragtfrit til sælgers adresse.
Specielt fremstillede og ikke prisliste anførte varer tages ikke retur.
Kun ubrugte og ubeskadigede varer tages retur. Returvarer krediteres kun mod fradrag af sælgers omkostninger, dog minimum 10% af købesummen.

14. Ansvar for tingskade, forvoldt af materiellet (produktansvar)
Køber skal holde Dan-Corn A/S skadesløs i den udstrækning Dan-Corn A/S pålægges ansvar over for tredjemand for sådan skade og sådant tab, som Dan-Corn A/S efter dette punkts andet og tredje afsnit ikke er ansvarlig for over for køberen.
Dan-Corn A/S er ikke ansvarlig for skade, forvoldt af materiellet:
a) på fast ejendom eller løsøre, som indtræder medens materiellet er i køberens besiddelse.
b) på produkter, der er fremstillet af andre, eller på produkter, hvori disse indgår, eller for skade på fast ejendom eller løsøre,som disse produkter som følge af materiellet forårsager.

I intet tilfælde er Dan-Corn A/S ansvarlig for driftstab, tabt fortjeneste eller andre økonomiske konsekvenstab.
De nævnte begrænsninger i Dan-Corn A/S’ ansvar gælder ikke, hvis selskabet har gjort sig skyldig i grov uagtsomhed.
Hvis tredjemand fremsætter krav mod en af parterne om erstatningsansvar i henhold til dette punkt, skal denne part straks underettte den anden herom.
Dan-Corn A/S’ dækningssum pr. forsikringsår kan ikke overstige kr. 10 mill. for dækning af person- og/eller tingskade.

Dan-Corn A/S og køberen er gensidigt forpligtet til at lade sig sagsøge ved den domstol eller voldgiftsret, som behandler erstatningskrav, der er rejst mod en af dem på grundlag af en skade, som påstås forårsaget af materiellet. Det indbyrdes forhold mellem Dan-Corn A/S og køberen skal dog altid afgøres ved voldgift.

15. Værneting
Enhver uoverensstemmelse mellem parterne afgøres efter den til enhver tid gældende danske købelov med sælgers hjemting som værneting. Jf. dog § 14 in fine.

16. Affald
Det er købers ansvar at bortskaffe brandbart- og metalaffald fra byggepladsen.

17. Forsikring
Bygherre etablerer under opførelse brand- og stormskadeforsikring med leverandør som meddækket. Såfremt der ønskes allrisks-forsikring, skal det ske fra bygherre.

18. Øvrigt
De i nærværende salgs-, leverings- og betalingsbetingelser nævnte tilføjelser og fravigelser til NLM 94 er gældende frem for NLM 94.
Derudover er NLM i øvrigt gældende.

19. Dan-Corn A/S er kun ansvarlig for omkostning som direkte fremgår i tilbud og ordrebekræftelse.

Om os
Find os
Udstillinger
Ledige jobs
Download
Salgs- og leveringsbetingelser
Organisationen

 

Dan-Corn gennem 35 år
 
   

Andreas Aaberg - på fornavn med rigtig mange landbrug i hele Danmark. Læs mere

 
 
DAN-CORN A/S
Mimersvej 5 · DK-8722 Hedensted
Tel +45 75 68 53 11 · Fax +45 75 68 54 70
post@dancorn.com · www.dancorn.com