|
LM Stolpesystem Dette system etableres ofte, hvor kunden ønsker at kunne flytte vægge eller nedtage disse i perioder, hvor pladsen udnyttes til andre formål.
Systemet består af malede jernstolper, som enten kan være faststøbt i gulvet eller placeret i nedstøbningsskåle. Imellem jernstolperne placeres vandfaste finerplader med galvaniserede kantforstærkninger. Systemet har den fordel, at det ikke skal skrues sammen. Da systemet er helt fritstående, det vil sige helt uden trækstænger, er det meget velegnet til plansiloer med nedstøbte køresikre sidekanaler.
Til stolpesystemet kan der leveres indgangsdør, sugestuts samt nedstøbningsskåle med låg. De kan leveres i 1,6 - 4,0 meter
|
|
LM Modulvægssystem Dette system er ideelt til opbygning af plansiloer og hovedkanaler i højder på 123 cm og 245 cm. Det er meget velegnet til selvbyggere, da systemet ikke kræver nogen form for faststøbning. Vægelementerne leveres som standard i følgende mål: 123 cm x 245 cm Sektionerne består af 19 mm vandfaste finerplader, som på begge sider er påboltet specielle galvaniserede vinkelskinner. Til afstivning leveres galvaniserede trækstænger der lige som vægelementerne fastboltes i betongulvet.
Alle elementer leveres som samlesæt med færdigsamlede vægelementer for sammenboltning og fastgørelse til gulv. Leveres inkl. alle nødvendige bolte for samling samt slagankre til fastgørelse i gulv. Af de samme dele kan der opbygges fritstående hovedkanaler eller hovedkanaler for indbygning mod trykfast væg.
Hovedkanalerne leveres i følgende mål: Bredde : 61 cm , 81 cm Højde : 122 cm, 181 cm, 245 cm
Til systemet kan leveres indgangsdør, sugestuts, spjælde for hovedkanal, m.v. |